Rammer med nyt liv til gamle materialer

Ækko er et rammeri på Langeland, der arbejder med billedindramning og fremstiller rammer på mål i genbrugstræ og affaldstræ. Arbejdet tager udgangspunkt i materialer med spor af tidligere liv. Træet stammer blandt andet fra gamle gulve, bygningsdele og restmaterialer, som udvælges og bearbejdes på værkstedet.

Træets historie

Nogle stykker træ er præget af slid, patina og tidligere brug. Andre vælges for deres struktur, åretegninger eller særlige karakter. Enkelte materialer er flere hundrede år gamle og bærer tydelige spor af tid og brug.

personen og arbejdet

Bag Ækko står Laurits Dall med baggrund i både billedkunst og træhåndværk. Rammerne udvikles i samarbejde med kunden og tilpasses det enkelte værk.
Ækko arbejder med genbrug i alle dele af processen og anvender blandt andet genbrugstræ, genbrugspap, gammelt glas og traditionelle materialer som harelim.

36 21 88 52 Send mail